
Bo-perioden
Bo-prioden
Brug af boligen
Din bolig må godt bære præg af almindelig brug, slid og ælde både ved indflytning og ved fraflytning.
Du må opsætte reoler, billeder og lignende.
Du må foretage ændringer af boligen. Disse skal dog være godkendt af udlejeren, så du skal ansøge om ændring af din bolig, og få tilladelse til ændringen, før du går i gang.
Du må ikke ødelægge din bolig. Hvis du gør det, bliver det betegnet som mislighold, og du vil blive opkrævet udgifter for at reparere din bolig ved din fraflytning.
Gulvene i din bolig er meget udsatte. Sørg derfor for, at de ikke bliver ridsede, nedslidte eller ødelagt af vand, urin fra husdyr og lignende.
Fejl i bo-perioden
Hvis der opstår fejl i din bolig, mens du bor der, skal du hurtigst muligt give din udlejer besked om dette for at du ikke bliver opkrævet udgifter senere, hvis du ikke har gjort dette.
For at være sikker på, at udlejeren har modtaget din besked om fejl i din bolig, skal du altid give beskeden skriftligt. Her kan du sende et brev eller en e-mail, som du gemmer kopi af til senere brug, hvis der opstår tvivl.
Husk altid at bede dit boligselskab om bekræftelse på modtagelse af brev eller e-mail.
Boligselskabet skal sørge for, at fejlene bliver udbedret hurtigst muligt.
Du skal varsles med følgende frister, hvis du ikke mundtligt har givet tilladelse til andet:
-
1. varsling gives med 3 måneders tidsfrist, hvis arbejdet er til stor gene for dig
-
1. varsling gives med 6 ugers tidsfrist, hvis arbejdet ikke er til stor gene for dig
-
2. varsling gives 14 dage før arbejdets påbegyndelse
-
3. varsling gives 3 dage før arbejdets påbegyndelse
Du modtager altid 3 varslinger.
Hvis du ønsker at ændre tidspunktet, skal ønsket om dette foregå skriftlig og godkendes af dit boligselskab.
Udlejer har ret til adgang til din bolig, hvis du har meddelt fejl i din bolig, som skal laves, og hvis du er lovlig varslet.
Udlejer har altid ret til adgang til din bolig, hvis der er begrundet mistanke om svigt i installationerne. Det kan være rørsprængninger, utætheder i faldstammer, utæt tag, utætte vinduer og lignende.