top of page
Familie flytter ud

Klagesystemet

Klagesystemet

Boligselskabet

 

Den første, du klager til, er altid din udlejer.

Sørg for, at din klage er kort og præcis og kun omfatter den sag, du vil klage over og ikke andre forhold i forbindelse med din bo-periode, hvor du synes, du også er blevet uretfærdigt behandlet.

Boligselskabet skal give dig meddelelse om, at de har modtaget din klage, og den forventede tid for behandling af klagen.

Klagen skal behandles uden unødig forsinkelse.

Ryk skriftligt for svar, hvis du synes, der går for lang tid.

I besvarelsen af din klage skal boligselskabet give en saglig begrundelse for deres afgørelse og give dig oplysning om dine muligheder for at klage videre.

Beboerklagenævnet

Hvis du ikke får medhold i din klage fra dit boligselskab, har du mulighed for at sende din klage videre til Beboerklagenævnet.

I alle kommuner i Danmark er der oprettet et Beboerklagenævn, som i tilfælde af uenigheder mellem dig og dit boligselskab kan behandle klager.

Du kan på få oplyst, hvordan du kontakter Beboerklagenævnet, enten hos dit boligselskab, ved at slå op på kommunens hjemmeside eller ringe til din kommune.

Du vil altid blive opkrævet et beskedent beløb, når Beboerklagenævnet skal behandle din klage.

Gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis du får medhold i din klage.

Hvis du er i tvivl, om du vil få noget ud af at sende din klage videre til Boligretten, er det en god ide, at besøge kommunens juridiske rådgivning eller kontakte Lejernes Landsorganisation, og få råd om din klage.

Boligretten

Hvis du ikke er tilfreds med Beboerklagenævnets afgørelse, kan du klage videre til Boligretten.

Hvis du er i tvivl, om du vil få noget ud af at sende din klage videre til Boligretten, er det en god ide, at besøge kommunens juridiske rådgivning eller kontakte Lejernes Landsorganisation, og få råd om din klage.

Du vil altid blive opkrævet et beløb, når Boligretten skal behandle din klage.

Hvis du får medhold i din klage, vil Boligretten tage stilling til, hvem der skal dække udgifterne i forbindelse med Boligrettens behandling af klagen.

Landsretten

I særlige tilfælde kan slagen som sidste mulighed sendes videre til Landsretten.

bottom of page