top of page

Huller i vægge

  • Niels bisgaard
  • 31. okt. 2023
  • 2 min læsning

Boligselskaber har mange forskellige holdninger til, hvad de tillader, når det gælder huller i vægge.

Hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende, for huller i vægge ved fraflytning, vil det stå enten i din lejekontrakt under §11 særlige bestemmelser, eller i din boligafdelings vedligeholdelsesreglement.


For det meste tillades følgende:

  • Almindelige huller efter søm og skruer

  • Rawlplugs eller dybler efterladt i søm eller skruehullet (rawlplugs eller dybler er en plastic eller træ enhed, man sætter i væggen for at skrue, søm eller krog kan sidde fast)

  • Hullet er ikke udfyldt med fugemateriale

Antallet af huller kommer ind under bestemmelsen almindelig brug af boligen, hvilket betyder, at der må være lige så mange huller i væggene, som du har brug for, for at opsætte billeder, platter, kunstværker og lignende.


For det meste tillades følgende ikke:

  • Søm, skruer, kroge og lignende er ikke fjernet

  • Store huller, som er større end et almindelig hul efter en rawlplugs eller dybel

  • Meget store huller forårsaget af indgreb i væg, loft, gulv eller anden bygningsdel. Dette betegnes som misligholdelse af boligen, og du vil blive opkrævet en udgift for at udbedre skaden.

Generelt er det en god ide at fjerne alle skruer, søm, kroge, rawlplugs, dybler eller lignende, så har du sikret dig mod udgift for fjernelse af dette.

Vælger du at fylde hullerne ud med en form for fugemasse, skal du passe på. Du skal anvende det rigtige fugemateriale og væggen skal være glat efter fugematerialet er tørt. Den håndværker, der skal istandsætte din bolig, efter du er fraflyttet, vil udføre istandsættelsen efter fagets normer og vil derfor være bedre i stand til at udføre istandsættelsen.


Hvis du er i tvivl så kontakt dit boligselskab.


Du kan få mange flere gode råd og vejledninger om ind- og udflytning i vores app – flyttebolig.

 
 
 

Comments


Commenting on this post isn't available anymore. Contact the site owner for more info.
bottom of page